Principper for skolehjemsamarbejdet på Skårup Skole 2013.
Værdigrundlag. ............................................................................................................. 1
1: Forældremøde for klasser: .......................................................................................... 1
2: Forældremøde for grupper af elever: ........................................................................... 2
3: Individuelle samtaler mellem forældre og skole. ............................................................ 2
4: Evaluering af elevers udbytte af skolen og orientering derom til forældre. ........................ 2
5: Forældrenes indbyrdes samarbejde: ............................................................................ 3
6: Informationsudveksling: ............................................................................................. 3
Værdigrundlag.
Forældre og elever har en forpligtelse til at samarbejde med skolen om elevens skolegang, læring og trivsel med det sigte at forberede eleven til videre uddannelse og fremme den enkelte elevs alsidige udvikling.
Skole-hjemsamarbejdet bygger på skolens grundlæggende værdier, særligt følgende:
Fællesskab: Vi arbejder bevidst med at skabe en evalueringskultur der fremmer læring og trivsel.
Ansvarlighed: At der handles ud fra at ville bidrage positivt til fællesskabet.
Ligeværd: At sørge for at alle har lige mulighed for succes og udvikling på det faglige felt ved hjælp af undervisnings- differentiering og/eller kompenserede redskaber/metoder.
Åbenhed: I samvær og relationer er kulturen båret af respekt, anerkendelse og lydhørhed.
Eleven erkender sig selv som værende både ens og forskellig og tør reagere i overensstemmelse hermed. Ved at tale åbent om elevernes forskelligheder indenfor fællesskabets rammer fremmes den enkeltes selvværd og mod til at være sig selv nok. Mangfoldighed: at være bevidst om holdninger og sprogbrug.
1: Forældremøde for klasser:
Hver klasse etablerer klasseråd, som sammen med klasselærer(e) planlægger årets forældremøder. Der forventes at der afholdes 2 årlige forældremøder som omhandler skoleårets aktiviteter. Derudover afholdes det nødvendige antal møder vedr. trivslen i klassen. Både forældre og lærere kan foreslå at der afholdes møder vedr. klassens trivsel. Det er lærerne/pædagogerne der indkalder og leder mødet.
Netetik i forældresamarbejdet:
Nettet er til meddelelser og kort kommunikation, konflikter skal ikke løses på nettet. Tal sammen, skriv ikke sammen når emnerne er vedr. problemer af alle slags.
2: Forældremøde for grupper af elever:
Det kan være relevant at der indkaldes til forældremøde som omhandler grupper af børn. Det er skolen der indkalder og leder mødet.
Mødernes dagsorden er primært at finde måder hvorpå man sammen kan håndtere det, der er svært, såsom
- Problemer for en gruppe børn, fx omkring venskaber.
- Børns problemer med forskellige former for misbrug (stoffer, alkohol).
3: Individuel kontakt og dialog mellem forældre og skole.
Der afholdes det nødvendige antal møder mellem forældre og skolen vedr. et barn og dets trivsel og læring i alle henseender og med inddragelse af relevante fagpersoner.
Både forældre og skole er forpligtede på at tage problematikker op.
Både forældre og skole kan anmode om et individuelt møde vedr. et barn.
Problemstillinger vedr. enkelte børns trivsel og læring kan også blive drøftet i de forskellige tværfaglige fora som er tilknyttet skolen:
- Skolens interne resursecentermøde.
- KImøder (konsultative Interne møder mellem PPR, sundhedspleje og skole)
- Tværfagligt møde mellem PPR, skole og Familieafdeling.
Både forældre og skole kan anmode om et møde. Forældre skal give tilladelse til at deres barn drøftes på KImøder med navns nævnelse.
Derudover stiller skolens personale sig til rådighed for eksterne fagpersoner, såsom børnepsykiatriske afdelinger, speciallæger og –afdelinger, andre skoleformer, familierådgivningscentre og lignende.
4: Evaluering af elevers udbytte af skolen og orientering derom til forældre.
En vigtig del af et barns skolegang består i evaluering af dets læring og udvikling i forhold til de opstillede mål. Et led i denne evaluering er at fortælle forældre om hvordan deres barn klarer sig i skolen. Det er beskrevet i Folkeskoleloven således:
”Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen.”
Der bruges forskellige former for evaluering:
- I 8. og 9. klasse gives der karakterer.
- De nationale test, hvis resultater formidles mundtligt til eleven og skriftligt til forældrene.
- Test i øvrigt anvendes kun i forbindelse med elever med særlige behov hvor der kræves en afdækning af vanskeligheder.
- Lærerne evaluerer løbende elevernes præstationer i forhold til Trin- og slutmål, og kan dertil bruge evalueringsmateriale som beskriver dette uden at benytte standardiserede og standardiserende test. Vægten lægges på hvad eleven kan og i hvilken retning og tempo læringen skal gå med det sigte, at hver elev udnytter sit potentiale bedst muligt.
Endvidere lægges vægten på elevens fortsatte lyst til at lære.
- Trin- og slutmål skal være underviserens redskab i evalueringen, men skal ikke være hovedtemaet i evalueringen. Der lægges ikke vægt på hvor tæt eleven er på trin- og slutmål, men i stedet på elevens progression i forhold til sig selv. Trin- og slutmål bruges af læreren i planlægning og vejledning af den enkelte elev.
- Elevplan udarbejdes én gang hvert år i skoleintra. Den udsendes til forældrene før en skole-hjemsamtale, således at forældre og elev sammen kan nå at drøfte elevplanens indhold. Elevplanen kan formidles til eleven inden den hjemsendes gennem en samtale mellem klasselærer og elev.
- Der afholdes hvert år to skole-hjemsamtaler á ca 20 min. Samtalen er en formidling til forældre om deres barns udbytte af undervisningen. Klasselæreren og eleven laver en forberedt form for evaluering af skolegangen før skole-hjemsamtalen med fokus på udviklingspunkter, fx i form af samtale, logbog, portfolie, smiley-ordning for de små etc.
- Eleven deltager som udgangspunkt i samtalerne, men der er mulighed for individuelle ordninger. Det er vigtigt at eleven ikke bliver objekt for samtalen, men er deltager i en samtale om hans/hendes udbytte af undervisningen.
- Klasser, årgange og faser kan anvende forskellige former for skole-hjemsamtaler, fx caféform, klasselærer + faglærer/pædagog etc.
5: Forældrenes indbyrdes samarbejde:
- Der er klasseråd i alle klasser, som deltager i planlægning af forældremøder og som selv planlægger forældre-arrangementer.
- Skolen afholder forskellige arrangementer og møder vedr. emner som opdragelse, alkohol, stoffer, trivsel og lignende enten for hele skolen eller fase- eller årgangsopdelt.
- Skolebestyrelsen afholder hvert år et møde for alle forældre, hvor de aflægger en rapport for årets arbejde.
- Forældre har en forpligtelse til at kommunikere på en inkluderende, anerkendende og respektfuld måde med hinanden.
6: Informationsudveksling:
Alle klasselærere sørger for én nyhedsbrevsskabelon som alle lærere i en klasse skriver deres undervisningsplaner i. I nyhedsbrevet beskrives alle arrangementer både udenfor og indenfor skolen. Som minimum skal der udsendes et brev/plan pr. måned med oplysninger om undervisningens former, indhold og mål.
Månedsbrevene/nyhedsbrevene skal være tilgængelige på intra for skolens kontor/ledelse, så ledelsen kan følge med, og så kontoret kan servicere de forældre som har brug for det (skilsmisseforældre, plejeanbragte børns forældre o.a).
Årsplaner er lærerens eget redskab til planlægning, forberedelse og udførelse af undervisningen og må gerne, men skal ikke, være tilgængelig for forældre.
Det skal være afgrænset og overskueligt hvor lærere og pædagoger lægger meddelelser og materialer på skoleintra. Dette skal aftales inden for den enkelte klasse. I indskolingen koordineres med SFO.
Det forventes at forældre oplyser klasselærer og evt. skoleledelse når der sker ændringer i et barns liv. Det kan være flytning, skilsmisse, dødsfald, sygdom, så skolen har mulighed for at tage relevante hensyn til eleven og dennes læring.
Vedtaget i skolebestyrelsen d. 11.03.2013