Velkommen til Skårup Skoles SFO. Her vil vi gerne fortælle om dagligdagen i SFO’en for at give jer et indtryk af børnenes dag
Dagligdagen
Morgen-SFO åbner kl. 6.30 og lukker kl. 7.50, hvor børnene sendes til undervisning.
Der serveres morgenmad fra ca. kl. 6.40 til kl. 7.30. Der er et stillerum med en kreativ aktivitet fra kl. 7.00 sammen med en af pædagogerne.
En SFO-dag begynder når klassen har fri fra undervisning. Kontaktpædagogen går ind i klassen og krydser børnene ind og fortæller om dagens aktiviteter.
Der bliver dagligt tilbudt forskellige aktiviteter. Det kan være håndværksmæssige værksteder, hvor der bliver limet, bygget med træ og malet. Eller fx spil og lege i gymnastiksalen eller artiststylter, stikbold, fodbold og mooncarræs på legepladsen.
SFO’en holder forskellige arrangementer som fx halloween, julebal, forældrekaffe, fastelavnsfest, påskearrangement og sportsfest. Derudover holdes en række mindre arrangementer som biograf, bytte bytte købmand, skattejagt og afslutning for 3. klasse.
