Princip for mad og måltider på Skårup Skole jf. den politisk vedtagne Mad og Måltidspolitik.
Svendborg Kommunes overordnede Mad og Måltids Politik fastslår at råderummet for tomme kalorier er forældrenes:
"Når vi siger, at råderummet er forældrenes, betyder det, at barnet og den unge ikke skal have mad, der fylder råderummet, mens det færdes i kommunale institutioner. I Svendbor gkommune er børnenes råderum således forældrenes og ikke kommunens." (s. 10).
På Skårup Skole er Skolebestyrelsen enige i de betragtninger der ligger bag hele Mad og Måltidspolitikken og vil endvidere støtte op om denne politik.
Men som der står videre i princippet så kan det fraviges ved særlige lejligheder.
Skårup Skole har følgende særlige lejligheder hvor der fraviges fra princippet om at råderummet for tomme kalorier er forældrenes:
- Temadage/uger hvor produkter med sukker og fedt er en del af tematikken, fx Smagens dag.
- I faget hjemkundskab hvor der i undervisningen indgår det at fabrikere kager, desserter og lignende.
- Sidste skoledag før juleferien.
- Alle fællesarrangementer i SFOen.
- Lejrskoleophold og ekskursioner.
- Klasse- og skolefester.
- Forældrearrangementer.
- 9. klasses sidste skoledag.
Præmis: Skolebestyrelsen henstiller i øvrigt til alle forældre at give deres barn en sund madpakke med.
Skolebestyrelsen henstiller også til at der i hverdagen ikke indtages sodavand, chips, kager eller andre tomme kalorier i skoletiden.
Vedtaget i skolebestyrelsen d. 14.05.2012
Ændret af skolebestyrelsen d. 21.05.14
Vi deltager også i skolemælksordningen medstøtte fra EU.
Det er muligt at tilmelde sig en frokostordning på skolen: https://www.skolemad.nu/