Forudsætninger:
Lejrskoleophold med overnatning er en del af undervisningen på Skårup Skole, og der er derfor mødepligt for alle elever. Hvis en elev af en eller anden grund ikke kan deltage, varetages undervisningspligten i en anden klasse på skolen.
Formål og mål:
Formålet med lejrskole er primært at styrke læringsfællesskabet på skolen gennem sociale aktiviteter. Den enkelte klasse/årgang fastlægger selv konkrete mål af faglig og social art for hver enkelt lejrskole.
Præmisser:
Der afholdes lejrskole for
2. klasse: Gratis kommunalt tilbud i Vindebyøre, en overnatning, Skolen dækker udgifter til kørsel.
5. klasse: 600 kr. pr. deltager, to overnatninger, som udgangspunkt Ribe.
7. klasse: 600 kr. pr. deltager, to overnatninger, som udgangspunkt Sverige.
9. klasse: 800 kr. pr. deltager, to overnatninger, som udgangspunkt København. (kun skoleåret 24/25, derefter kun lejrskole på 2., 5. og 7. årg.)
Bemærkninger:
Lejrskole er gratis at deltage i for elever, dog kan der tages betaling for særlige aktiviteter som tivoli på vej hjem fra 7. klasses turen. Forældre betaler for kost — max. 125 kr. pr. døgn/overnatning. Hver klasse/årgang fastsætter i samråd med forældrene niveauet for lommepenge. Der skal så vidt muligt gøres brug af DSB's frirejsetilbud. Klassekassen kan bruges til at betale for særlige aktiviteter.
Vedtaget i Skolebestyrelsen
04.03.2024