Svendborg kommune arbejder for at skabe mangfoldige læringsmiljøer, hvor forskellighed ses som en ressource, og alle børn trives, lærer og udvikler sig. Målet er, at så mange børn som muligt skal inkluderes i den almene folkeskole for at styrke fællesskabet. Det indebærer, at vi ser mangfoldighed som en styrke, hvor vi arbejder for at se og anerkende børnenes forskelligheder og styrker for at skabet et fællesskab, der kan rumme alle.
Konkret betyder det, at vi tror på, at børn gør det så godt, som de kan ud fra de forudsætninger, de har med sig.
Vores arbejde med mangfoldige læringsmiljøer har rod i et overordnet menneskesyn, der kan opsummeres i følgende punkter:
- I Svendborg kommune har vi ambitioner på alle børns vegne
- Vi tror på, at det har stor værdi og afgørende indflydelse på børns og unges liv og livskvalitet, at de så vidt muligt forbliver i vores almene tilbud i det lokale fællesskab
- Vi tror på, at fællesskaber, der har inkluderende praksis, der de bedste til at forebygge forskelsbehandling, sikre lige muligheder og dermed sikre alles ret til uddannelse, dannelse og deltagelse.