Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skårup skole - kort fortalt

Kort om Skårup Skole

Skårup Skole arbejder ud fra en tankegang om, at alle mennesker – børn som voksne – gør det så godt, de kan. Eleverne skal motiveres af den daglige undervisning, så de bliver ved med at være nysgerrige, har lyst til læring og mod på livet.

På Skårup Skole tilbyder vi mangfoldige læringsmiljøer. Det er vigtigt for os, at eleverne oplever, at de udvikler sig fagligt og socialt og har mulighed for at deltage i og bidrage til fællesskabet. Vi arbejder for, at alle elever oplever, at de lykkes. Vi møder vores elever, der hvor de er, og udfordrer dem tilpas i forhold til deres faglige og sociale udviklingspotentiale.

På Skårup Skole tror vi på dialog og medindflydelse. Alle stemmer har værdi, det gælder elever, forældre og medarbejdere. Elevdemokrati er derfor en væsentlig del af vores hverdag.

Både de små og store fællesskaber vægtes højt på Skårup Skole: Vi har venskabsklasser, fællessamlinger, emneuger på tværs, legepatrulje med mere.

Vi er en folkeskole i Svendborg Kommune. Skolen har lige nu 293 elever fra 0.-9- klasse. På Skårup Skole der er også et visiteret tilbud for socioemotionelle børn fra 0. – 6. klasse.

Elevtallet er støt stigende, da tilflytningen til Skårup er tiltagende.

Skårup Skoles SFO benyttes af stort set alle elever fra 0. – 3. klasse. Fra 4. – 6. klasse har eleverne mulighed for at benytte Svendborg Kommunes juniorklub-tilbud i Skårup, Tweenklubben.

Skårup Skole bruges af mange borgere i lokalsamfundet, både til undervisningsmæssige og kulturelle formål. Vi vægter samarbejdet med lokalsamfundet højt, og vi bestræber os på at tilrettelægge undervisningen, så der er mulighed for at udnytte de lokale tilbud. 

Vi har gode faciliteter både inde og ude: Der er store legearealer, fælles bibliotek og god plads.
 

Dorthe Teresia Knapp Boe Christensen 

Skoleleder